maj 08
april 08
marts 08
februar 08
januar 08

december 07
november 07
oktober 07
september 07
august 07
juli 07
juni 07
maj 07
april 07
marts 07
februar 07
januar 07

december 06
november 06
oktober 06
september 06
august 06
juli 06
juni 06
maj 06
april 06
marts 06
februar 06
januar 06

december 05
november 05
oktober 05
september 05

fødslen
tredje trimester
andet trimester
første trimester
skabelsen

© loye.eu
 

Onsdag, den 2. august 2006 (10 måneder + 3 dag)
Det der vuggestue er da ok. Nu har jeg været der to gange af ca. 45-60 minutters varighed. Sammen med mor og far selvfølgelig. Første dag (i går) var vi på legepladsen, så sad jeg i sandkassen med mor og far og Stine (pædagogen fra min stue). Det var hyggeligt og jeg fik også spist en pind.

De andre bør er større end mig og de fleste af dem kan gå og lege vilde lege. Det kunne godt blive lidt overvældende ind imellem, men så var mor eller far heldigvis lige i nærheden og så kunne jeg putte hos dem.

På vej hjem fra vuggeren i går så fik jeg kun lige 30 minutters søvn. Så da vi først havde spist frokost og mor puttede mig, så sov jeg tre timer i streg. På egen hånd og det hele. Vildt, ikk?

I går havde mor og far aftalt at sætte vækkeuret til kl. 6, dels er det den tid vi skal op på når det bliver hverdag, dels for at give mig mulighed for en lille lur inden vuggeren. Jeg ville det altså anderledes. Så jeg vågnede kl. 4 i morges og der var ikke ro før kl. 6 og efter en flaske med mælk. Mor og far tror, at det lidt hænger sammen med at mit udviklingstrin er ved vejs ende og da appetitten gerne er lille mens det står på, så indhenter jeg det ofte bagefter.

Nå men vi sov så fra kl. 6 til kl. 7:30 og jeg fik derfor ingen lur inden vuggeren. Det gik nu ok alligevel. I dag var vi indenfor pga. regnvejret og jeg kravlede omkring og bed i legetøjet. Ind mellem kom jeg for langt væk fra mor og far og så kravlede jeg alt hvad jeg kunne hen til dem mens jeg græd lidt. Så tog de mig og så var alting ok igen.

I morgen vil Stine gå en tur med mig uden mor og far (hvis det ikke øsregner). Det bliver spændende. De er i hvert fald rigtig søde i min vuggestue.


Torsdag, den 3. august 2006 (10 måneder + 4 dage)
I dag var jeg alene i vuggeren i en time. Jeg var ude og gå med Stine (pædagogen fra min stue) og en anden pige. Det var smadder hyggeligt, men på hjemturen blev jeg pludselig opmærksom på, at mor og far ikke var med og så begyndte jeg at græde. Jeg var ked af det i et stykke tid og så lidt igen da mor og far kom. I morgen skal jeg være der alene igen. Det bliver spændende.


Lørdag, den 5. august 2006 (10 måneder + 6 dage)
Igen i går var jeg alene i vuggestue i en times tid. Vi var på legepladsen. Jeg græd lidt, mest fordi jeg var lidt overvældet af de store drenge, men mest havde jeg en dejlig dag. Så der er lavet en aftale om, at jeg på mandag skal blive der og spise frokost med dem. Det glæder jeg mig til.

Pga. af mit udviklingsspring så har min appetit ikke været så stor. Det er nu vendt tilbage og sikke jeg fylder depoterne op. Faktisk i en sådan grad at jeg pt. får en flaske mere end normalt, dvs. at jeg lige for tiden får tre flasker på en dag (morgen, middag og aften). Derudover spiser jeg rugbrød, lidt havregrød (hvis det er mors hjemmelavede) og en masse frugt. Jeg er blevet rigtig god til at spise det samme som mor og far, - og det har helt sikkert hjulpet, at jeg nu har seks tænder. Fire i overmuden og to i undermunden.

I går var faster Louise og onkel Christian på besøg. Jeg synes, at ham Christian er rigtig spændende og kiggede meget på ham. Når han så kiggede tilbage så gemte jeg mig hos mor eller far.

I dag skal vi til fødselsdag hos morfar.


Mandag, den 7. august 2006 (10 måneder + 8 dage)
Første dag i vuggeren efter en lang og begivenhedsrig weekend. Jeg var der i 1½ time og så ringede de til min mor. Jeg nåede derfor ikke at spise frokost dernede. Jeg var lidt ked af det og utidig. Så nu prøver vi igen i morgen.

I går var vi hjemme hos farmor og farfar. Far skulle hjælpe dem med at male. Faster Camilla og faster Louise og Christian var der også. Mit badebassin blev pustet op og der kom vand i det, men jeg var ikke rigtig glad for det og jeg gad i hvert fald ikke sidde ned i det. Helst skulle mor bare holde mig i hånden hele tiden. Senere spillede jeg fodbold med far og Camilla. Det var rigtigt skægt.


Tirsdag, den 8. august 2006 (10 måneder + 9 dage)
Det gik rigtig godt i vuggeren i dag og jeg blev der og spiste frokost med dem og jeg spiste også godt. Så vi gør det igen i morgen!

Efter mor og far havde hentet mig, så kørte vi hjem og jeg blev lagt i seng og sov til middag i 2½ time. Det er nemlig hårdt at starte i vuggestue.

Jeg er begyndt at række tunge. Meget. Mor og far synes, at det ser sjovt ud.


Torsdag, den 10. august 2006 (10 måneder + 11 dage)
Det var en god dag i går. Vi var på tur og så fik jeg en kanin. Nu har den meget våde ører, for jeg havde den i munden længe.

De sidste 10 minutter inden mor og far hentede mig var slemme. Jeg var træt og ville hjem.

I dag skal jeg sove til middag i vuggestuen. Det bliver spændende.

Når jeg sidder på min numse, aså drejer jeg gerne rundt om mig selv og rækker tunge smatidig. Det er skægt.


Torsdag, den 10. august 2006 (10 måneder + 11 dage)
I dag skulle jeg sove i vuggeren. Dagen startede med at jeg ikke ville sove til formiddag som jeg plejer, så mor talte med vuggeren og de blev enige om, at så måtte jeg bare komme og så ville de evt. ligge mig til at sove. Men jeg var en STOR dreng, for jeg var vågen helt til frokost, hvor jeg spiste og så kom jeg ud i barnevognen. Så sov jeg halvanden time, det var ret godt.

Senere sov jeg ca. 40 minutter i min klapvogn mens mor gik tur med mig. Det var godt, for om aften skulle vi have gæster og så var det jo godt, at jeg kunne være frisk.

I morgen skal jeg også sove i vuggeren, men først kommer min yndlingssundhedsplejerske og det glæder jeg mig til.

Fredag, den 11. august 2006 (10 måneder + 12 dage)
I dag havde jeg besøg af min yndlingssundhedsplejerske Susanne. Hun er bare super sød. Først var jeg lidt genert, men snart tøede jeg op og så fik hun lov til at røre ved mig. Jeg vejer 10,1 kg og er 76 cm lang. Lige efter bogen, siger hun.

Hun synes, at mor og far gør det godt og hun kan mærke, at de er blevet meget mere sikre på deres roller. Jeg kan kun give hende ret. Hun kommer først næste gang, når jeg er 1½ år. Det er om lang tid, så hun fik lige et par billeder af mig. Jeg vil jo helst ikke have, at hun glemmer mig, vel?

Jeg kom senere i vuggestue, ca. kl. 10:30 og det gik fint med afleveringen. De ringede fra vuggestuen så snart jeg vågnede, mest fordi der ikke var nogen af de voksne fra min stue. Så kom mor og far og hentede mig. Jeg var nu alligevel i godt humør. På mandag går det for alvor løs. Far vil aflevere mig ca. kl. 7:30 og så vil mor hente mig kl. 14:30. Går det helt galt så ved jeg, at mormor har ferie og kan komme forbi.

Mormor kom i eftermiddags. Så fik jeg lækkert undertøj og vi gik en lille tur. Så sov jeg til middag og ellers har jeg hygget med mor og far.

Jeg er blevet smadder dygtig til at spise selv. Nu er jeg i gang med at øve, at drikke af en kop og det er rigtigt sjovt og jeg er faktisk dygtig – men jeg spilder en del både med vilje og ikke.

Hver aften kommer jeg i bad med mor. Jeg vil ikke være i mit badekar i øjeblikket. Så jeg tøffer rundt og leger på badeværelsesgulvet mens mor sidder på en skammel og bruser os begge to. Det er smadder hyggeligt og så kan jeg ind i mellem også rejse mig op og komme op og sidde tæt med mor.

Mor og far synes, at jeg er begyndt at lege anderledes og de tror, at det bl.a. skyldes, at jeg er startet i vuggestue.

Vi skal mest af alt bare slappe af i weekenden. På søndag kommer hele familien for vi skal fejre 2års dagen for Cirkeline fødsel.


Tirsdag, den 15. august 2006 (10 måneder + 16 dage)
Det går godt i vuggestuen. I to dage har jeg været der i ca. syv timer. Jeg bliver afleveret af far om morgen, ca. kl. 7:30 og så henter mor mig ca. kl. 14:30. Jeg sover to gange i vuggestuen; en gang til morgen/formiddag og en gang til middag. Jeg er glad for at være der og pædagogerne er super søde.

Jeg er blevet ret god til at lege selv. Så kravler jeg rundt i lejligheden og finder på små lege her og der. Jeg elsker at undersøge ting og jeg er begyndt at koncentrere mig om, hvordan de forskellige ting virker.

Jeg fortæller en masse og skønt mor og far ikke forstår mig endnu, så lytter de interesseret.

Når mor har hentet mig i vuggestuen, så cykler vi hjem og tuller rundt i lejligheden i en times tid, så kan mor lige ordne nogle praktiske ting. Bagefter går vi en tur og slutter af med at handle ind, så får jeg min flaske og ca. lidt i fem bliver jeg lagt. Så sover jeg gerne 45-60 minutter.

Når jeg vågner spiser vi aftensmad, leger, bader, tumler og så bliver jeg puttet mellem halv otte og otte.


Lørdag, den 19. august 2006 (10 måneder + 20 dage)
Det er gået godt i vuggestuen hele ugen.

Onsdag var det mormor, der hentede mig. Så gik vi en lang tur fra vuggestuen og til kirkegården. Her kom mor og sagde hej. Hun savnede mig. Bagefter tog mig og mormor bussen hjem til mormor og morfar, hvor jeg skulle sove lidt og så spise aftensmad. Far hentede mig kl. 19 og så kom jeg hjem til mor, der var rigtig glad for at se mig.

De siger i vuggesten, at jeg er faldet godt til og at jeg er en dejlig dreng. Sådan noget gør mor glad.

Jeg er begyndt at ville gå rigtig meget på egen hånd. Så jeg bruger min gåvogn meget i øjeblikket. Jeg har ikke helt fundet ud af, hvordan man drejer den, så jeg går bare til den støder ind i noget og venter på, at enten mor eller far kommer og vender vognen for mig.

Mor og far er altså ikke så flittige til at tage billeder af mig i øjeblikket, men de lover, at de nok skal huske det.

Hver aften går mig og mor i bad sammen (gerne efter aftensmaden). Jeg gider ikke sidde i mit badekar mere, men vil hellere kravle rundt på gulvet eller sidde i håndvasken og lege med vandet fra hanen.

Det er lidt overvældende for mig sådan at starte i vuggestue, så jeg er ekstra morsyg i øjeblikket. Den anden dag måtte mor så finde slyngen frem. Jeg er blevet lidt stor til den, men nøj hvor jeg hyggede mig. Så lå jeg helt tæt op ad mor og hvilede mig. Og så fik mor heller ikke så ondt i armene af at bære rundt på mig.

Jeg er meget interesseret i at åbne og lukke til og meget interesseret i at hvie ting ud forskellige steder. Den anden dag da mor lagde tøj på plads, så hev jeg det hele ud af skuffen igen eller det vil sige, at det faktisk var Rudi (min usynlige bølle-ven), der gjorde det. Og i går da mor og far skulle hænge vasketøj op, så var jeg rigtig dygtig, for så kunne jeg hive alt tøjet ud af maskinen. Det var sjovt.


Mandag, den 21. august 2006 (10 måneder + 22 dage)
Lørdag aften var jeg til farmors fødselsdag. Vi skulle spise på en restaurant og det gik faktisk ok. Jeg havde min lille kuffert med, hvor der var lidt legetøj. Jeg havde også min pung med og så fik jeg 20 kr. af farfar til iskager. Hæ!.

Jeg er begyndt at klappe og jeg begyndt at gå meget med min gåvogn. I øjeblikket vil jeg ikke spise med mit bestik, men helst med fingrene – så det gør jeg. Jeg kaster også meget med mine ting, mest fordi jeg kan.


Onsdag, den 23. august 2006 (10 måneder + 24 dage)
I dag har farmor fødselsdag. Tillykke med dagen!

Det er onsdag og så henter mormor mig i vuggeren. Det var gået godt i dag. Jeg havde ikke siddet hos pædagogerne, men leget lidt på egen hånd. Jeg spiser og sover godt dernede.

Efter vuggeren nåede jeg lige at sige hej til mor og så tog mig og mormor bussen hjem til morfar. I dag skal vi have boller i karry med ris. Jeg er faktisk ikke så glad for kartofler i øjeblikket, så helst skal vi have ris, pasta, cous cous eller andet til maden.

Hjemme hos mormor og morfar så gik jeg altså tre (3!) skridt på egen hånd. Det synes mormor var ret stort, så hun ringede straks til min mor, der synes det var lige så stort og hun ringede så til min far. Voksne mennesker er altså mærkelige!


Søndag, den 27. august 2006 (10 måneder + 28 dage)
Sammen med mor og far så øver jeg i at gå på egen hånd. Så sidder de på hug og så kan jeg gå frem og tilbage mellem dem. Ind imellem snyder jeg og så stopper jeg i midten og lader mig vælte frem. Så griner mor og far.

Jeg har fået et blåt øje. Jeg legede lidt vildt i den store seng slog mig på sengekanten. Jeg græd meget, men da jeg så havde siddet helt tæt hos mor i et stykke tid, så havde jeg ok igen.

I dag blev jeg passet et par timer af mormor og morfar, mor og far havde gæster til frokost.


Tirsdag, den 29. august 2006 (10 måneder + 30 dage)
Mandag, tirsdag og onsdag har jeg korte dage i vuggestuen. Mor afleverer mig mellem kl. 9 og kl. 9:30 og henter mig igen kl. 14. I går var hun der fx lige inden jeg vågnede, så stod hun og kiggede på mig og jeg blev så glad, da jeg så det var hende, der var der.

Jeg er begyndt at sige smaskelyde, når der kommer mad på bordet og jeg er begyndt at sige; »aahh« på en veltilfreds måde, når jeg har drukket noget. Derudover har jeg lært at klappe og holde mig for ørene. Jeg gør endnu ikke tegn til at ville vinke – til gengæld vil jeg gerne gå.

Så jeg går omkring ved at holde fast i forskellige ting og jeg bruger min Brio gåvogn rigtig meget. Jeg har bare ikke rigtig lært at styre den, så jeg kan gå lige ud og når jeg så rammer en ting, så må jeg vente på at enten mor eller far vender vognen for mig.

Jeg kan også godt lide at gå (nogen gange kaste mig) et par skridt mellem mor og far, men det er altså også lidt farligt.

Tilbage til forsiden