maj 08
april 08
marts 08
februar 08
januar 08

december 07
november 07
oktober 07
september 07
august 07
juli 07
juni 07
maj 07
april 07
marts 07
februar 07
januar 07

december 06
november 06
oktober 06
september 06
august 06
juli 06
juni 06
maj 06
april 06
marts 06
februar 06
januar 06

december 05
november 05
oktober 05
september 05

fødslen
tredje trimester
andet trimester
første trimester
skabelsen

© loye.eu
 

Søndag, den 19. august 2007 (22 måneder)

Sikke en sommer Gustav har haft. Først 14 dage med mor og far, så 1 uge i vuggeren og så 14 dage med mormor og morfar. Det har vist været godt og skidt. For denne uge i vuggeren er gået rigtigt dårligt. Gustav har været meget ked af det og slet ikke været tilfreds med situationen: At blive afleveret i vuggeren. Faktisk har ugen været så dårlig for Gustav, at vi har droppet vores ferie (vi skulle holde en uges ferie i næsten uge, uge 33). For det ville være tarveligt overfor Gustav at holde ham hjem og så starte forfra med indkøringen.

Nå det så er sagt, så skal vi også sige, at vi selvfølgelig er glade på Gustavs vegne for den ferie han har holdt. For i det lange løb kommer sådan ferie aldrig skidt tilbage, heller ikke selv om Gustav lige skulle bruge lidt tid på at acceptere vuggeren igen.

Vi har også haft en snak med personalet i vuggestuen. Alle er vi enige om, at Gustav snart har brugt det meste af et år på at skulle acceptere vuggeren og det er ikke rigtigt sket. Det er ikke fordi, at han mistrives i vuggestuen - overhovedet ikke; han er bare ikke særlig glad for ændringer som bl.a. nye børn, der græder meget og tager personalets opmærksomhed, når de nu skulle rette den mod ham.

Gustav bliver hentet tidligt hver dag, dvs. omkring kl. 14 når han vågner fra sin middagslur. Personlet vil gerne, at vi lader Gustav blive lidt længere et par gange om ugen for at se om det evt. skulle gøre en forskel, og vi har ytreret ønske om, at de sender Gustav noget mere på legepladsen, da de udtryk for, at det er der, han har det allerbedst.

Ugen, vi ikke holdte ferie, har været fuld af alle mulige godt oplevelser.
Mandag tog vi i Zoologisk Have og det var første gang, at Gustav virkelig gav udtryk for en reel interesse. Se!, sagde han, når vi så et dyr og på legepladsen blev han lidt af en vildbasse, hvor han skubbede de andre børn, hvis de ikke lige skyndte sig ved rutsjebanen.

Tirsdag tog vi på Bakken. Det var smadder sjovt. Gustav prøvede med stor fornøjelse Mariehønen, Karusellen og Bakketoget og kiggede ivrigt på alle de andre forlystelser.

Onsdag slappede vi af hjemme, var i gården og hyggede os.

Torsdag tog vi i svømmehallen. Først var Gustav ikke helt tilfreds eller tryg ved situationen og hang bare i vores arme og småklynkede, men efter lidt tid tilvænning så slappede han af og plaskede i vandet og legede.

Fredag skulle vi have været en tur på Zoologisk Museum, men pga. indbrud i bilen blev det et lidt anderledes det. Der var en masse praktisk, der skulle ordnes og der var et møde i vuggeren. Sidst på eftermiddagen kørte vi vores bil op til farmor og farfar, hvor vi så grillede og hyggede og til sidst kørte vi så hjem i farfars flotte bil.

Lørdag besøgte vi Daniel og hans forældre. Det var bare rigtigt hyggeligt. Daniel er små 3 måneder yngre end Gustav og de vil med tiden (tror vi) kunne få en del glæde af hinanden. Lige da vi kom, var Gustav ikke videre begejstret og Daniel (der jo var på hjemmebane) var lige i sidst es. Gustav tøede dog op - om end der ikke skulle så meget til at slå ham ud af kurs.

Efter aftensmaden begyndte de 2 rødder at kaste med plastikklodserne, de lige have stablet tårn med og så kunne de sagtens være fælles om balladen. Det var ret skægt at se dem sammen på den måde. Desværre faldt Daniel og slog læben og det gjorde ondt, så Daniel begyndte at græde og så blev Gustav ulykkelig. Det gav os et meget godt billede af, hvad det er der sker i vuggeren og vi konstaterede på vej hjem i bilen, at Gustav ikke kan alt for meget støj og bare er en følsom dreng.

Ellers har vi haft en rigtig god uge og en rigtig god weekend og derudover skal det da lige nævnes, at Gustav er begyndt at bruge sit værelse mere og mere, så kan vi høre ham lege og snakke med sig selv.





Tilbage til forsiden