Søndag, den 18. februar 2007 (16 måneder)

Stakkels Gustav. Hele forrige uge var han syg. Så havde han en uge i vuggeren, hvor han havde det lidt svært, da der er startet en del nye børn, der er mindre end Gustav og derfor kræver noget mere opmærksomhed. Gustav ville bare allerhelst have sin pædagog for sig selv. Denne weekend har han så været syg med opkast og meget tynd mave.

Umiddelbart er vores bud, at han har fået alt for mange rosiner, men her på anden dagen med super tynd afføring, så er vi lidt i tvivl. Han har også været en smule febervarm. Så i morgen bliver han hjemme sammen med sin far og så må vi se, hvordan han har det.

Han virker en smule pjevset, men det ville jeg nok også være i hans sko. Han spiser heller ikke noget nævneværdigt, men heldigvis så drikker han meget og så har vi givet ham vælling.

Ellers går det bare derudad. Hans pludren bliver mere og mere sammenhængen. Vi forstår ikke et kvæk, men vi kan sagtens fornemme, at han er i gang med at øve sig på rigtig tale. Det er altså ret så enestående.

Han er blevet enorm god til at kommunikere med os, når der er noget han vil have eller ikke vil have – og det gør altså mange ting væsentlige nemmere. Han er en rigtig dreng og der skal bare brændes en masse energi af. Vi lader ham rende, når der er mulighed for det og så går han virkelig i gang med at studere det hele og undersøge alt omkring sig.

Han er blevet rigtig god til at lege og ordne sine legesager. Tingene skal helt klart være på en bestemt måde og er der noget af det, der er i vejen, så skubber han til det eller flytter det væk. For det skal altså ikke forstyrre.

Han er ikke begejstret for at blive skiftet, få tøj af eller på i øjeblikket, men det er så en kamp, vi må tage. Vi gør nu ikke et større nummer ud af det.

For 11 dage siden var vi til fødselsdag hos oldemor og i dag hos mormor og Gustav blevet rigtig god til at være i større sociale sammenhæng.
Han er stadig lidt sky til at starte, men hurtigt vænner han sig til det og slapper mere af og kan sagtens selv gå omkring på egen hånd.
Til gengæld ved han også godt at hverken far eller mor er langt væk, hvis det pludseligt bliver alt for meget.

Nu håber vi bare, at han snart bliver rask. Det lille pus.

Onsdag, 28 februar 2007 (17 måneder)

Det var så ikke for mange rosiner, der var skyld i Gustavs dårlige mave. Faktisk blev den tynde mave til det rene vand og det stod på i lidt over en uge. Han spiste næsten ingenting og var i det hele taget rigtig skidt tilpas.

Vi var til lægen et par gange, men han sagde, at vi ikke skulle være urolige og børn ofte havde lidt svært ved at komme oven vande igen og ofte undlod at spise, når de havde det skidt.

I weekenden begyndte Gustav så at få det bedre, altså maven var der stadig vrøvl med, men hans humør var super og vi begyndte at tro på det. Derudover ville vi også gerne have ham i vuggestue, da han trængte til at komme ud blandt andre børn og få brændt noget krudt af.

I sidste uge tog vi os af ham mandag, tirsdag og ondag og så trådte mormor til torsdag og fredag, ligesom hun også var behjælpelig mandag og tirsdag i denne uge og hun havde endda mulighed for at hente ham efter frokost i vuggestuen i dag. Det har virkelig været en rigtig stor hjælp for os.

Vi har ikke fået taget nogle billeder af Gustav de sidste par uger. Der er ikke så meget ved billeder af en syg dreng - så opdateringen må nøjes med et enkelt af slagsen.

Mens Gustav døjede med sygdom (de sidste 3 uger er det blevet til), så fik han også lige 8 nye tænder. OTTE!! Så det har nok også været med til at slå ham af pinden. Mon ikke? Nu mangler han efterhånden kun de bagerste kindtænder (tyggetænderne) og så er hans gebis på plads. Pludseligt gik det bare stærkt.

Han hjælper mere og mere til med praktiske ting, fx kan han nu hjælpe med at dække bord; så bærer han én ting ad gangen og stiller ind på spisebordet. Ligesom vi nu også kan sige til ham: »Gå ud i skraldespanden med det.« Så ved han lige hvor han skal gå hen. Det samme gør sig gældende med det beskidte vasketøj eller det som ligger i en bunke på gulvet og skal i vaskemaskinen.

Han er også blevet klippet. I lang tid klippede jeg kun kanten, dvs. rundt om ørerne, pandehåret og nakken. Resultatet blev, at der kom mere og mere hår oven på hovedet og det så ikke så pænt ud. Så han blev sat i sin høje stol med noget papir og en tusch og så måtte jeg ellers have fart på; han er ikke verdens mest tålmodige.
Det er blevet o.k.

Lige for tiden så tror Gustav, at når mikrobølgeovnen er tændt, så skal han have popcorn. Han liver helt op, når han hører den summe. Selv de her dage, hvor han er vågnet om natten for at få vælling (det gjaldt om at få mest muligt føde i ham), så holdte han op med at græde og sagde: »Se! Um!«

De her dage er vi gået bort fra vællingen - han får dog stadig væske om natten, hvis han beder om det. Nu er det bare erstattet af rismælk, mest for hans maves skyld.

Tilbage til forsiden