maj 08
april 08
marts 08
februar 08
januar 08

december 07
november 07
oktober 07
september 07
august 07
juli 07
juni 07
maj 07
april 07
marts 07
februar 07
januar 07

december 06
november 06
oktober 06
september 06
august 06
juli 06
juni 06
maj 06
april 06
marts 06
februar 06
januar 06

december 05
november 05
oktober 05
september 05

fødslen
tredje trimester
andet trimester
første trimester
skabelsen

© loye.eu
 

Lørdag den 2. februar 2008 (2 år og 4 mdr.)


Nu går det bare stærkt. Gustav er virkelig blevet motiveret for at tale og han gentager stort set alle de ord vi siger. Det har taget tid, men vi har været tålmodige og lade ham om tempoet; nu høster vi så småt frugten.

Han er en rigtig frisk og fræk dreng. Alt skal undersøges, skilles af og utallige af kombinationer skal afprøves. Der er sjældent et roligt øjeblik. Der sker bare så meget og det er også hvad tilbagemeldingerne er fra vuggestuen.

Gustav er meget træt i øjeblikket og den senere tid har vi måtte putte ham allerede omkring kl. 18.15-18.30. Vi tror, at det hænger sammen med at han er i gang med sin sproglige udvikling og derfor har hjernen brug for mere hvile - men det hænger selvfølgelig også sammen med, at han desværre ikke får den søvn i vuggestuen, som han reelt har brug for.

Vi har købt lejlighed og skal flytte omkring 1. maj. Det betyder så, at vi skal tage stilling til instituion i forhold til Gustav. Han skal i børnehave til juli, men det er ikke sikker, at han kan blive i vuggestuen indtil det naturlige skift. Hvilket jo et og andet sted er lidt beklageligt. Det er simpelt hen åndssvagt at skulle flytte ham 2 gange inden for relativ kort tid. Det kan desværre vise sig nødvendigt.

Vi skal flytte fra Købehavns kommune til Gentofte og det er ikke sikker, at vi kan lade ham blive i de 2 måneder. I så fald har vi talt om at finde en småbørnsbørnehave til ham. Her starter de som toårige og det er klart en mulighed, - om end vi rigtig gerne vil have ham i en udflytterbørnehave, da vi synes at kunne mærke på ham, at han har brug for meget plads og godt med udfoldelsesmuligheder. Vi har skrevet til Gentofte kommune for at høre om vores muligheder, nu venter vi bare på svar.

Gustav kom til skade med foden forrig weekend. Han tabte en dyb (og temmelig tung) tallerken ned over sin fod. Tallerknen smadrede og skar neglen på hans 2. tå på venstre fod over og skar også i selve tåens øverste lag. Det blødte helt vildt og vi tog på skadestuen.

Der var heldgvis ikke sket noget med foden og de mente, at der var rigtig stor sandsynlighed for at neglen blev pæn igen. Så såret blev renset og han fik en stor og flot forbindning på. Hvilket han var lidt stolt af.

Han klarede det bare så flot og allerede dagen efter han havde nærmest glemt begivenheden. Han er absolut ikke mærket af det. Indimellem - hvi sman kigger lidt for længe på tåen - så kan han godt blive lidt ked af det, men det er vist mest fordi han så kommer i tanker om det.

Han er stadig fuldstændig pjattet med tog, så vi har tilbragt en hel lørdag på Hovedbanegården, hvor vi dels så på de rigtige toge og dels puttede penge i modeltoget, så vi kunne se det komme vidt omkring. Han hyggede sig ganske gevaldig.

Gustav var i kirke for første gang i dag. Vi var til barnedåb. Han klarede det bare så super flot. Han synes, at det var sjovt at høre sin egen stemme runge og koncentrationen forsvandt hurtig, men så gik vi bare rundt i kirken.

Der er opdateret med et billede i hans fotoalbum. Se her.