Torsdag, den 29. september 2005
I dag havde din far og jeg en tid på Herlev sygehus til en igangsættelse her en uge før egentlig termin. Der er ingen medicinsk grund til igangsættelsen, men alene et hensyn til mig pga. historien med din storesøster.

Vi skulle møde på barselsgangen på 16. etage kl. 8:30 og ventede ca. 30 minutter, så kom der to jordmødre og talte med os om igangsættelsen – de kendte allerede til historien om Cirkeline, og det var rart at vide.

Jeg kom ind på en stue, hvor jeg skulle undersøges. Først fik jeg målt mit blodtryk (150/95), taget min temperatur (37,2°) og så kørt en CTG (også kaldet for strimmel), for at måle hjertelyd og ve-aktivitet.

Hele ugen har der været en del små-veer, men ingen der rigtig har givet noget særligt. Din far fulgte rigtigt med på CTG-skanneren og kunne fortælle mig, hvornår jeg fik en ve og hvor mange procent den var i styrke. Det morede mig, for jeg kunne sagtens mærke veerne (og de har jo været der hele ugen), men nu kunne din far også være med.

Efter en halv time, blev jeg undersøgt indvendigt. Jeg har ikke åbnet mig og min livmoderhals var stadig 2-3 cm, så jeg fik en stikpille og skulle så ligge yderligere en time med CTG-skanneren mens stikpille blev opløst. Veerne tog ikke til i styrke, men de blev faktisk forbavsende regelmæssige og kom ca. med 5 minutters interval. Efter timen var gået, så kunne din far og jeg gå lidt rundt på hospitalet.

En time senere kom vi tilbage på stuen, hvor de lyttede til dit hjerte med en doptone og herefter blev vi bed tom at gå rundt i endnu en time. Efter frokost skulle CTG-skanneren atter køres i en times tid og veerne var stadig regelmæssige i interval, men bestemt ikke i styrke.

var meget ventetid tid mellem undersøgelserne og efter endnu en time på benene, så var der vagtskifte og den jordemoder jeg havde gået til konsultation hos (Hanne Veiland) var mødt ind. Det blev jeg rigtig glad for.

Nu fik jeg en indvendig undersøgelse; jeg havde åbnet mig en finger og havde ½ livmoderhals tilbage, så jeg skulle ikke have flere stikpiller. I stedet fik jeg et lavement for at sætte lidt ordentlig skub i veerne. Vi gik herefter ned for at spise aftensmad og tog selvfølgelig trapperne (på opfordring af vores jordemoder) ned; det var hårdt. Vi ringede til tante Louise og bad hende om lige så stille at gore sig klar og komme ind på hospitalet.

Kl. 18:45 kommer vi op på stuen efter vi har spist aftensmad og jordemoderen undersøger mig indvendigt igen, der er ikke sket så meget siden sidst, så hun beslutter sig for at tage vandet. Vandet er helt klart og varmt.

Nu tager veerne til i styrke og kommer med 7-8 minutters interval. Louise ankommer kl. 19:30 og veerne er på her tidspunkt bidende. En time efter at vandet er taget, får jeg endnu en indvendig undersøgelse, men der er ikke sket noget særligt forneden, så jordemoderen beslutter sig for, at nu skal jeg køres på fødegangen for at få vedrop.

Kl. 20:26 ankommer vi på fødegangen, stue 3.

Kl. 20:45 er veerne rigtig grimme og jeg beder om at få en epidural. Hvorfor jeg først skal have en liters saltvandsdrop. Din far har smidt sokkerne – hvilket bestemt er et sjældent syn, så der må være meget varmt på stuen – og tante Louise drikker kaffe og venter i spænding. Mine veer er til gengæld rigtig grimme.

Kl. 21:30 er jeg 4 cm åben og veerne er fortsat gode.

Kl. 21:40 ankommer anæstesiholdet og går i gang med epiduralen.

Kl. 22:00 er vedropet installeret og veerne rykker direkte ned i numsen og jeg har en mild pressetrang.

Kl. 22:10 lyttes der på Lakridsen og hjertelyden er fin. Presseveerne er regelmæssige, men pga. epiduralen så er smerterne ikke længere så lede og jeg kan hvile mellem veerne.

Kl. 23:25 får jeg det sidste skud epidural (og er faktisk lidt bekymret for om det vil virke resten af fødslen igennem, det var nemlig ikke tilfældet under din søsters fødsel og det var ganske rædselsfuldt). Der er vagtskifte.

Kl. 23:40 nu vil jeg rigtig gerne presse og det fortæller jeg din far og Louise. Begge sidder de bare og kigger på mig indtil jeg brøler: »Så hent dog nogen!« De henter en sygeplejerske, der kigger ind til mig og beder mig vente et lille øjeblik, da den nye jordemoder er på vej.

Kl. 23:45 ankommer den nye jordemoder (Bettina Bjerg Rasmussen) på stuen og undersøger mig indvendigt. Jeg er nu 9 cm åben.

Kl. 23:50 er jordemoderen lidt usikker på din hjertekurve, hvorfor jeg får lidt ilt og der bliver sat en elektrode fast i dit hoved, så de kan følge pulsen.

Kl. 00:00 viser jordemoderen mig, hvor præcist jeg skal presse, så du kan komme lidt længere ned i mit bækkenet samtidig er jordemoderen en smule bekymret for din hjertelyd, hvorfor hun tilkalder en læge.

Kl. 00:26 ankommer lægen og tager en blodprøve fra din hovedbund – din far og Louise kan se dit hoved oppe i mig og de siger begge to, at du ikke har meget hår på hovedet. Veerne tager til i styrke, specielt presseveerne og jeg bliver konstant bedt om at vende mig fra siden til ryggen og om igen.

Kl. 00:35 er der svar på blodprøven og alt er i skønnest orden. Jeg får endelig lov til at presse igennem og på 3. presseve er du ude.

Kl. 00:41 og velkommen til verden lille Gustav. Du bliver lagt på min mave med numsen mod mig og jeg kan straks se, at du er en lille dreng. Du hyler med det samme og bliver tørret med en masse håndklæder og så bliver du vendt om, så jeg kan se dit ansigt: Du er så fin, men det passede ikke hvad din far og Louise sagde; for du har meget hår på hovedet.

Det er en utrolig overvældende oplevelse, men ikke desto mindre var det en rigtig god fødsel og din far og jeg har helt tåre i øjnene: Du er vores lille mirakel.

Du vejer 3450 gram og er 53 cm lang