Tirsdag, den 2. januar 2007 (15 måneder)

Nytåraften gik godt. Gustav havde ingen fornemmelse for, at det var en dag anderledes end andre dage, end ikke fyrværkeriet uden for kunne skræmme ham (der var øjeblikke, hvor jeg kom helt i tvivl, om han nu også kunne høre noget). Han blev lagt lidt i 8 og så sov han ellers til kl. 8:45 dagen derpå. Det var slet ikke tosset.

2 gange har Gustav været hos sin mormor og morfar her i juleferien med overnatning. Han har hygget sig og haft det som blommen i 8 æg. Uden tvivl og vi andre har fået lidt fritid, hvilket altid falder på et tørt sted.

Gustav er inde i en tryghedsperiode. Hele pakken, det er det eneste, der fungerer. Hele pakken dvs. hans tæppe, bamse (bar-bar) og sut(ter).

Det går han gerne rundt med det meste af en dag. Så hyggeligt og det er tydeligt at se på ham, at nyder det.

Normalt har vi kun 1 sut fremme af gangen, men det kan jo smutte. Så gik Gustav rundt med dem begge i hånden og havde dem i munden skiftevis, lige indtil han fandt ud af, at han rent faktisk kunne have dem begge i munden på én gang.

Desværre tabte han den ene sut bag vores seng, så nu må han klare sig med en enkelt. Det går vist også fint nok.

Det også »nej tak til grød« periode igen, men nu har vi jo efterhånden prøvet det så mange gange, så i stedet for får han brød som os andre.

Ellers er hans appetit ganske fin.

Han får faktisk ikke flaske mere (få undtagelser) og han virker heller ikke specielt interesseret. Han er blevet en stor dreng, - også på madområdet.

Han har temperament den lille dreng. Han kan blive så helt utrolig sur, når der er noget der ikke lige lykkes for ham. Nogen gange resulterer det i, at han tuder af raseri, andre gange at han bare tuder (lidt påtaget) i håbet om, at vi kommer ham til undsætning og så er der alle de gange, hvor han bare kaster, med det han er i gang med.

Han er fortsat super god til at lege med sig selv og det er tydeligt at fornemme, at han har gang i en leg.

Så ordner han enten sit legetøj eller flytter på det eller andet samtidig med at han pludrer. Det virker som om, at han taler med en usynlig ven – det gør han sikkert også!

Rigtigt spændende er det, når far tager sine ledninger og værktøjer frem, så skal der pilles og studeres og hjælpes til og indimellem er man lidt for meget i vejen, men han vil så gerne.

Han er begyndt at øve sig i at tage sin Skosfus på. Det er svært, men han har trods alt indset, at skoen skal på foden - nu gælder det bare om at få foden ned i skoen.

Der er også opdateret med et billed i fotoalbummet

Søndag, den 14. januar 2007 (15 måneder)

Tiden går virkelig bare derudaf! Der er bare sket så meget siden sidst.

Gustavs 9. tand har vist sig i undermunden. Han har gået og savlet et stykke tid og alt har bare skulle være i morgen, det plejer at være et tegn på tænder, hvilket det også var denne gang.

Han har officielt slidt sine første Skofus op. Der er kommet et lille hul i snuden og i dag var vi så ude og købe et par nye sko til ham.

Jeg overvejer at få hans første par sko forsølvet, men det afhænger helt klart af prisen. Det må vi undersøge. Der er jo alligevel hul på og de er i forvejen godt slidte, så de kan i hvert fald ikke gå i arv.

Han er begyndt at blive bevidst om det, når han skal rumle (dvs. lave lort) og er begyndt at gå lidt for sig selv og gøre det. Så står han i sit skjul og stirrer på én med et intenst blik i øjnene. Vi prøver at lade som ingenting og lader ham stå i fred.


Gustav fik en masse penge i julegave, så der er blevet internet-shoppet en del her under udsalget og han har fået en masse lækkert tøj, bl.a. undertøj (undertrøjer og bleunderbukser). Det var så svært at få for nogle måneder siden, men det har fået sig en renæssance. Heldigvis. Det er helt klart det foretrukne undertøj herhjemme.

Gustav er et omvandrende spejl på under 1 meter og det er så skægt at studere ham, for det er tydeligt at se, at han gentager det, vi andre gør og forsøger at sætte det i forbindelse med sin leg og andre sysler.

I vuggestuen er de ved at lære ham at kravle på en lille trappestige. Det gør de for at gøre det nemmere for dem selv, når han skal skifte. De løfter jo mange børn på en dag og derfor er det lettere for dem, hvis han selv kan kravle op på puslebordet derovre. Han er blevet så dygtig og er nu også begyndt selv at ville kravle op på sin høje stol herhjemme. Det er bare slet ikke så nemt, men så er det jo godt at enten mor eller far gerne vil hjælpe.

Han spiser godt og så spiser han selv. Han sidder med sin gaffel i hånden og forsøger at stikke den ned i maden, andre gange sidder han med sin ske og forsøger at skovle maden op på den. For det meste lykkes det for ham. Hvis han har prøvet et stykke tid og det har drillet ham alt for meget, så kaster han skeen hen til en af os, så vi kan hjælpe ham.

For det der med kommunikation er han forbavsende god til, selv om han ikke har et reelt sprog. Han kan virkelig gøre sig forståelig. Han peger, siger »det« eller »der«. Han begynder at gå, stopper op og venter på at man går efter ham og så fører han én hen til det han gerne vil have eller vise os.

Søndag, den 21. januar 2007 (15 måneder)

I vuggestuen mener de ikke, at Gustav behøver at sove til formiddag. Så nu giver vi det en chance.

Han har været i super dårligt humør fra kl. 15 af hele ugen, for selv om han springer formiddagsluren over, så sover han ikke længere til middag af den grund.

Der er ikke andet for, end at vi må give det en chance. Måske skal han lige vænne sig til det.

Alt hans tøj er nu skiftet ud til størrelse 86. Det går godt nok ikke lige så hurtigt med at vokse ud af tøjet som i starten. Heldigvis. Han har også fået skiftet sine Skofus ud til et par Ecco og han går helt fint i dem.

Gustav bliver mere og mere sin egen og han har godt nok noget af et temperament og en fandens stædighed – så indimellem støder vi altså sammen, men vi løser konflikterne og kommer videre.

Alt hvad vi gør, skal gentages... så det gælder altså om at være en smule varsom, for han suger til sig.

Mandag, den 29. januar 2007 (15 måneder)

Endnu en uge og atter nye færdigheder og sjove indslag på programmet. Det er i hvert fald ikke kedeligt at være småbørnsfamilie. Overhovedet.

Gustav er uden tvivl en dejlig dreng. Han bliver mere og mere sin egen og han træder mere og mere i karakter. Mest af alt har vi det skønt sammen, men der er selvfølgelig stadig øjeblikke, hvor bølgerne går lidt højt, specielt når vi alle er i søvnunderskud – så er lunten kort.

Gustav er begyndt at få havregrød til morgenmad igen. Det er åbenbart meget i perioder, men p.t. har han en god appetit. Han får også havregrød omkring kl. 16 – så kan han lige holde sig til der er aftensmad kl. 17:30.

Han er begyndt, når vi kommer hjem fra vuggestuen, at finde dvd-coveret til »Postmand Per« frem, så går han med det i hånden, henter sit tryghedstæppe og barbar (bamsen). Så vil han gerne sidde i sofaen og se film og slappe af. Det får han lov til. Han kan holde koncentrationen i 15-20 minutter og det er tydeligt at se, at han slapper helt af. Så har jeg også tid til at gøre aftensmaden klar og ordne andre praktiske ting.
Han fik »Teletubbies«, da han var mindre og har også set den nogle gange, men »Postmand Per« er nu klart hans yndling. Han er selvfølgelig også blevet ældre – så det spiller måske en rolle.

Han er rigtig god til at finde på selv og kan hygge sig med sine lege i længere tid. Indimellem er der dog næsten alt for stille og så kan vi være sikre på, at han er i gang med drengestreger, fx at rulle toiletpapirsrullen ud og komme alt papiret i toilettet.

Den anden dag sad han ude på badeværelset og legede. Han havde fået fat i nogle af sine engangsvaskeklude og splittede dem af. Efter noget tid kom han ind i stuen og så havde han kommet nogen af stykkerne i ørerne. Det var altså ret skægt at se.

Han kommer mange ting op til eller i ørerne og så går han og snakker. Det er tydeligt at se, at han kopierer os andre og efterligner det vi laver, når vi fx taler i telefon. For der bruger vi jo gerne et håndfrisæt.

Hans sprog er flydende på »gustavisk«, men da vi andre slet ikke det samme sprogøre, så bliver han godt nok eddertosset indimellem. Han er blevet bedre til at pege, når der er noget, han gerne vil have og så siger han fortsat: »hej, se, her, der« - men det er også det. Vi er nu ikke bekymret og vi ved, at det nok skal komme.

Han er mere åben overfor andre mennesker og han kan genkende folk, hvilket er utroligt dejligt – for det betyder, at det ikke længere er så anspændt at få gæster eller være på besøg, da han ikke har brug for at hænge hele tiden.

Han sover faktisk rigtig godt om natten. Han kommer i seng kl. 19 og sover faktisk som en sten kort efter og så sover han gerne frem til kl. 6-6:30. I øjeblikket vågner han om natten. Vi tror, at det er fordi, at han er ved at få tænder og han er da også rimelig nem at trøste. Mange gange kan han nøjes med at blive puttet og få sin sut. Få gange skal han lige op og hænge et kort øjeblik.

Hans mest betroede opgaver her hjemme er, at dele æg med æggedeleren og han bliver så glad hver gang, han får lov. Ofte sker det kun i weekenderne, da det som regel er i forbindelse med frokost, at vi spiser æg. Han ved lige præcist, hvad der skal foregå.

Så tager han ægget og slår det mod bordet, så skallen krakelerer og så piller vi det og lægger det i æggedeleren og så trykker Gustav deleren i bund. Kunne han komme til det så delte han gerne alt, hvad der er på bordet – men sådan er det vist med den slags glæder.

På onsdag skal han have sin 15 måneders vaccination (MRF), så det bliver spændende at se, om han får en reaktion på den. Han har nu ikke været særlig påvirket de andre gange – men det er jo aldrig helt til at vide.

Tilbage til forsiden