Torsdag, den 17. maj 2007 (19 måneder)

Gustav vores store og kærlige dreng. Dette lille menneske med helt sin egne ideer om hvordan livet skal leves. Hver dag er en stor ny oplevelse, både for ham og for os.

Flasken er røget. Det skete helt af sig selv, sådan som vi dybest set forestillede os. Han vil bare ikke have den og når han så indimellem vågner om natten, så handler det mere om at blive puttet igen, få en lille sang og en tryg hånd på maven.

Han krammer og kysser. Må mor få et kys? kan jeg sige og så får jeg et fint lille kys lige på munden eller når vi siger på gensyn i døren, så sender han fingerkys afsted. Det er da kærlighed.

Hans ordforråd bliver langsomt udvidet. Ingen tvivl om at han forstår (stort set) alt, hvad vi siger. Til gengæld er han væsentlig mere selektiv i forhold til de ord, der kommer ud af munden på ham. Han siger hverken mor eller far - om end vi har ham mistænkt for at sige mor et par gange, så vi er alligevel usikre på, om det nu også var det han sagde.

Han kan sige bil og han er vild med traktorer og lastbiler. Han har en lille bog om den slags biler og han nyder det, når vi sætter os godt til rette i sofaen og bladrer i bogen og taler om billederne.

Og så siger han Se!, og det specielt om nye opdagelser han gør sig. Så siger han se i en uendelighed og næsten så stemmen bliver helt skinger. Men lige så snart at vi så har sagt: Ja, det er en navle (eller hvad det nu er, han har peget på), så stiller han sig tilfreds med det og så er det ikke interessant længere.

Vi har fjernet bøjlen i hans trappestol, for store drenge kan jo selv komme op og ned (næsten), - og når han nu gerne vil en masse ting selv, hvorfor så ikke også give ham den slags udfordringer?

Han vil også gerne selv øse op på sin tallerken, hvilket han også får lov til. Han har en tendens til at fylde mere op end der kan være, men så er hjælpen jo heldigvis ikke længere væk. Det er vist noget af det, der er fantastisk ved at være i hans alder; nogen kommer en til undsætning.

Hans appetit fejler bestemt heller ikke noget. Han er rigtig glad for at gå og snacke den, specielt når han er på tur i klapvognen, så kommer der en lille hånd frem, der åbner og lukker sig hele tiden og dermed indikerer; at nu vil jeg så gerne have noget.

Gustav og har også skabt sit helt eget putteritual. Hver aften putter vi ham med en sang og så får han lov til at ligge og mosle rundt i sin seng og langsomt falde til ro. Dog skal han lige først smide sin dyne, pude, tæppe, sut og bamse ud på gulvet først. Så stiller han sig op i sengen og klynker indtil vi kommer og putter ham igen. Ofte er det kun en enkelt gang pr. aften, men nogen gange skal vi lige ind og putte ham et par gange. Det er da også tarveligt, at hans usynlige ven sådan smider hans ting ud af sengen, ikk?

Hans store traktor med anhænger er sat på loftet, hvilket vi hele tiden har talt om. I stedet har Gustav været med sin far i legetøjsbutikken og fået en mindre og mere brugervenlig og alderssvarende traktor.

Der bliver drønet rundt på den i fuld fart. Den er også bare rigtig fin og har den helt særlige grønne farve, som hans yndlingstraktor også har.

Og så har Gustav fået sin helt egen skohylde og hver dag går han selv ud og henter et par sko han kan få på. Han kan vælge mellem sine sandaler eller gummisko. Vi behøver bare at sige: "Gå ud og hent dine sko", og så farer han afsted.

Tilbage til forsiden