Onsdag den 21. maj 2008 (2 år og 7 mdr.)
Jeg har fået mit eget værelse! Hører du? MIT HELT EGET VÆRELSE og jeg er vild med det. Her er alt mit legetøj, min egen seng og så har jeg også fået et spejl, så jeg kan se på mig selv. Jeg har ikke noget imod at sove alene og jeg synes bare, at det er sejt... at jeg sådan HAR MIT EGET værelse!
Det er skønt at bo i hus. Hver dag leger jeg i haven og jeg har også hjulpet far med noget af det hårde havearbejde. Faktisk er det et rigtig godt sted, vi bor. Det er lige ud til en stor vej og der kommer mange lastbiler fordi og de har mange anhængere. Jeg kan se på dem i timevis.
Mor og far siger, at der sker mange ting med mig i øjeblikket. Jeg er begyndt at snakke meget... også de lange ord med mange stavelserne. Jeg er blevet mere selvstændig og meget mere deltagende i de daglige aktiviteter.
Jeg har for resten fået min egen cd-afspiller på værelset, så nu kan jeg høre højt musik og ikke mindst eventyr inden sengetid. Det er rigtig noget jeg nyder. Når jeg spiller højt musik, så lukker jeg døren og stiller mig foran spejlet og så danser jeg og når det går rigtig vildt for sig, så kaster jeg også lidt rundt med mine ting, hvilket mor og far så ikke er så glade for. De er altså også bare så kedelige.
Jeg er blevet en af de store drenge i vuggestuen og jeg er tilmed blevet glad for at være der. Det er blevet nemt for far at aflevere mig og jeg fortæller gerne alle pædagogerne om mit smarte tøj eller sårene på mine ben. Det foregår stadig på gustavisk, men så må de altså komme ind i kampen og lære det, ikk?
Jeg er begyndt at sige det, når jeg har lavet lort. Her hjemme kalder vi det "prutte", så det siger jeg og det siger jeg også nede i vuggestuen, for de kalder det "ad", men mor og far siger, at det ikke er spor ulækkert og det har de ret i. Men jeg siger det altså ikke inden jeg gør det og jeg siger heller ikke noget, når jeg skal tisse. Først bagefter. Så mor og far gider vist heller ikke renlighedstræne med mig lige med det samme.
Det gør en stor forskel, at jeg er begyndt at kunne genkende andre mennesker og ikke mindst, at jeg får en navn til dem. Det gør mig meget mere tryg og mor og far siger, at de tydelig kan mærke forskellen.
Der er også opdateret med to billeder i mit fotoalbum. Et hvor jeg har chokolade i hele hovedet og et af Barbar og tæppe.