Onsdag, den 4. oktober 2006 (1 år + 4 dage)
Så blev Gustav rask eller i hvert fald godt som. Han er stadig en smule snottet. I dag kom han så også i vuggestue og det gik fint, skønt han havde været væk siden torsdag i sidste uge. Han havde kun en halv dag og mormor hentede ham efter frokost.
Desværre nåede Gustav ikke at være med til at åbne sine fødselsdagsgaver, men de er alle sammen blev godkendt.
Nattøjet fra Jesper og Signe passer perfekt og bogen er blevet læst og tygget i.
Put-i-kassen fra Louise og Christian er skam også faldet i god jord. Det er nu mest det gule telefonrør fra kassen, han leger med – men sikke han så også får talt i telefon.
Tøjet fra Camilla er vasket og skal lige straks tages i brug. Det passer fint i størrelsen og det tillader, at han kan vokse en smule. Det er rigtigt dejligt.
Bolden fra Louise er blevet kastet med op til flere gange. Han kravler op i sofaen og kaster med bolden. Han kan efterhånden kaste langt.
Jumbojet og brandbil fra farmor og farfar er undersøgt med både hænder og mund. Jumbojetens hjul er vist gode at tygge i. Brandbilen slæber han med sig, når han kravler af sted hen over gulvet, men vi skal ikke tænde for sirenen... så laver han tudefjæs. Vi har endnu ikke fundet ud af, hvad vi vil bruge pengene til.
Stofbleerne fra mormor og morfar er faldet på et tørt sted. Flyverdragten virker til at være rigtig lækker, så forhåbentlig får vi en hvid vinter. Teletubbies på dvd er set et par gange og er en sand succes. Han siger »hej« til figurerne på skærmen og rocker i benene til musikken.
Og nu til en rigtig stor nyhed: Gustav går sådan for alvor. Det skete i dag og han kan virkelig få fart på, når han sådan stavrer af sted. Det er helt fantastisk at være vidne til.
Derudover bliver han mere og mere bevidst omkring sin deltagelse i fællesskabet, hvilket er ret enestående. Pludselig er der kommet en anden dynamik mellem os. Han har sin egen vilje og er meget bestemt omkring, hvad han vil og ikke vil. Han vil på ingen måde mades og p.t. vil han allerhelst have kød.
Har får flaske 2 gange om dagen; eftermiddag og ved sengetid. Kun 100 ml pr. gang og planen er, at vi langsomt skal vænne ham fra. Det bliver nok flasken om eftermiddagen, at vi starter med at tage fra. Men det må komme an på en prøve. Han får fortsat vælling, når mig og Ulrik går i seng – det vil vi nok fortsætte med et stykke tid endnu.
Det var en lille opdatering fra Brønshøj. Der kommer et lille videoklip af ham i løbet af weekenden.
Søndag, den 15. oktober 2006 (1 år + 15 dage)
Vi lovede, at der kom nogle videoklip i forrige weekend, men sådan er der jo så meget – så det bliver i den her weekend i stedet for.
Det går godt med Gustav. Går! For det er virkelig hvad han gør i øjeblikket. Han nyder at komme ud af klapvognen og holde i hånd mens han tripper af sted. Han bliver bestemt også bedre og bedre til det. Han er stadig usikker og stavrer, men frem det kommer han og det er jo det vigtigste.
Han er blevet god til at lege med sig selv. Han er blevet dygtig til at lege med sit klodstårn og han kan holde koncentrationen i væsentlig længere tid end tidligere. Han er bevidst om at ting ofte hænger sammen på en og anden måde, og det er ikke længere ude af øje, ude af sind. Når han taber noget og det fx ryger ind under noget andet, så bukker han sig ned og leder efter det.
Det er jo også tid for flaskeafvænning. Det er blevet de 100 ml lige inden sengetid, der er sløjfet. Det var mere et tilfælde, at det blev sådan. Det lader også til at flasken med vælling inden vi andre går i seng, snart bliver fløjet. I nat sov han faktisk igennem uden at få noget særligt. Så er der flasken sidst på eftermiddagen (100 ml); den holder vi fast i lidt endnu.
Vi har fået købt et par vinterstøvler til ham. Str. 21!! Så nu skal han lige lære at gå i sådan et par, men det synes at gå fint.
Han er jo en glad og nem dreng og vi er så glade for, at det fungerer for os. Vi har fundet ud af, at ved at slappe lidt af og give tingene tid så løser de sig af selv sig. For det meste. Fx i forhold til flasken; vi havde talt om, at der skulle ske en ændring og lige så langsomt så ændrer Gustav selv på rytmen. Lige præcist på den konto har vi sparet os mange grå hår og frustrationer.
Endelig er der blevet opdateret i hans fotoalbum og IKKE mindst er der blevet opdateret med nogle nye videoer, der ikke skulle tage lang tid at hente ned.
Mandag, den 23. oktober 2006 (1 år + 23 dage)
Gustav er en tapper lille fyr. Hans glade humør smitter og man kan faktisk ikke andet end at elske ham. Sådan taler en mor. Uden tvivl. Ikke desto mindre er han en tapper dreng og han har virkelig et fantastisk humør.
I dag fik han lidt for meget fart på nede i vuggestuen og væltede. Han slog hagen mod en stol og bed sig selv hårdt i underlæben. Resultatet var blod og gråd. Sikke hans læbe så ud.
Han blev hentet af mormor kort efter uheldet. Der var ingen grund til at lade ham blive i vuggestuen og være ked af det. Straks han kom ind ad egen dør, så fandt han atter humøret tilbage. Han sov 2½ time til middag.
Han virkede ikke synderligt sulten og vi tænkte, at det måske gjorde lidt ondt i munden på ham, men så snart der kom popcorn og læskedrik på bordet, så var han med igen. Det var guf.
Senere på aften slog han dog munden igen, så det blødte fra ganen lige bag fortænderne. Det aftog hurtigt og en flaske kunne kurere meget. Han kom allerede i seng kl. 19. Det havde vist været en lang og alt for begivenhedsrig dag.
Han er utrolig skarp. Han ved, hvordan de fleste ting hænger/hører sammen og det er slet ikke til at forstå, at han "kun" er et år.
Ude i køkkenet lå den lille slaghammer til hans xylofon. Han tog den op i hånden og gik straks ind i soveværelset til sin xylofon og slog på den. Han kan også finde på at åbne en skuffe ude i køkkenet og så lægge noget af hans legetøj i den eller tage to decilitermål og en måleske fra skuffen, sætte sig på gulvet og lege at han har noget i måleskeen, som han hælder over i decilitermålene.
Hver gang vaskemaskinen har vasket og vi åbner lågen, så kommer han straks og hjælper med at hive tøjet ud af maskinen. Han ved godt, hvad af hans legetøj, der er en telefon og hvad der ikke er. Når det er en telefon/telefonrør, så kommer det straks op til øret og så begynder han at snakke.
Han er stadig snottet og vi har lidt problemer med at få ham sådan ordentlig på fode. Vuggestueforkølelse kalder vi det og vi regner ikke med, at han sådan er helt snotfri, før en gang når vinteren er på retur.
Han spiser ikke havregrød om morgenen mere. Det har aldrig været den store succes. I stedet for får han en skive groft toastbrød, der er blevet ristet. Som regel er der sukkerfri syltetøj på. Han spiser rub og stub og drikker sin juice. Det gælder egentlig ved alle hans måltider, så længe han får tiden (og roen!) til at spise, så spiser han.
Han er stadig rigtig glad for kød. Så i dag da vi fik spaghetti med kødsovs, så gad han faktisk kun kødsovsen. Heldigt for ham havde farmand lavet et par kødboller til ham. Han spiser stort set det samme som os andre, hvilket uden tvivl gør det væsentlig nemmere at lave mad.
Han snakker meget på sit eget sprog. Det er lange sætninger og han fortæller uden tvivl om alt på sin vej. Nogen gange så får han et meget bestemt blik i øjnene og så siger han noget og venter helt klart på noget respons. Så gælder det bare om at finde på et godt svar!
Der er også opdateret i hans fotoalbum
Søndag, den 29. oktober 2006 (1 år + 29 dage)
Det er svært at være Gustav i øjeblikket, og det er svært at være Gustavs forældre. Et udviklingstrin er i gang og det mærkes tydeligt: Der er ikke langt mellem de forskellige poler.
Gustav var til sin 1-års-undersøgelse i onsdag. Han fik sin »Di-Te-Ki-Pol« vaccine. Den 3. og sidst i denne omgang. Han klarede det fint og blev kun lidt sur på lægen. Derudover blev han vejet og målt. Han blev vejet til 10,4 kg og målt til 78 cm. Det passer godt i forhold til normen.
Gustav har været snottet, siden han startede i vuggestue, hvilket bestemt ikke er usædvanligt. Lægen kiggede på Gustavs ører og kunne se, at forkølelsen havde sat sig på dem. Ikke noget alarmerende, men nok til at skabe et undertryk, hvilket betyder, at han kan have en oplevelse af at have propper i ørerne. Vi skal sørge for, at forkølelsen ikke sætter sig rigtig fast – p.t. kan vi ikke gøre så meget andet end at holde øje med ham.
I dag tegnede Gustavs sin første tegning helt på egen hånd. Det er ret store sager, når man sådan spørger hans forældre.
Hans foretrukne legetøj er stadig den snor, han selv fik taget ud af sine bukser. Nu har han far sat en klods i den anden ende og hver dag, trækker Gustav af sted med den. Andre gange kaster han med den, mens han stadig holder godt fast i den anden ende af snoren.
Der er også opdateret i hans fotoalbum og der er også opdateret med lidt video
Tilbage til forsiden