Onsdag, den 5. september 2007 (23 måneder)

Jamen sikke tiden går. Lige om lidt bliver Gustav 2 år og der er nok at fortælle om. Vigtigst er dog: Det går rigtigt godt i vuggestuen!

Efter mødet med dem gik det ikke bedre og til sidst kom dagpleje på tale eller det vil sige, at det kom mere end på tale. Vuggestuen ringede til pladsanvisningen og vi kom forrest i køen og manglende sådan set bare at sende vores dispensationsansøgning af sted.

Så vendte det hele på en 25-øre. Gustav er begyndt at være glad ved aflevering, han er glad i løbet af dagen, appetiten er vendt tilbage (så nu spiser han atter sit hovedmåltid i vuggestuen ved frokosttid) og han er bare gode gamle Gustav, der trives og det mærkes tydeligt.

Pludselig kan han lege med sig selv. Han er atter begyndt at snakke en fandens masse på gustavisk. Det er bare så dejligt og det er dejligt at tænke på, at vi kan undgå at flytte ham til en dagpleje, specielt fordi Gustav er rigtig glad og tryg ved pædagogerne i vuggestuen.

Der er ikke så meget uro i vuggestuen p.t. og pædagogerne har fundet ud af, at det ofte bare drejer sig om - så vidt muligt - at flytte Gustav fra uroen, fx komme med et par stykker og pædagog ned på en stue og lægge vasketøj sammen.

Gustav er en rigtig vildbasse, - om end en forsigtig én af slagsen. Nu er det ikke længere nok for ham at mosle rundt på kirkegården, hvor vi har været en del, da det er en godt sted uden for meget uro, ingen trafik og med massere af grønne områder. Nu skal han bare på legepladsen og brænde krudt af og det gider mormor heldigvis godt, så når hun henter ham fra vuggestuen så triller de på legepladsen og så giver Gustav den hele armen.

Gustav og mor er begyndt til gymnastik. Det er om tirsdagen på »Skolen på Duevej« på Frederiksberg og er i alderen 2-3 år. Gustav er lige nu den yngste, da han endnu ikke er fyldt 2 år.

Første gang var en smule forbeholden, men han tøede hurtigt op og kunne forstå de små kommandoer, der blev givet og i hvert fald kunne han jo efterligne de lidt større børn. Således rejste han sig fra gulvet og tog 2 rasleæg fra kassen, som beskeden lød på.

Når der var løb rundt i gymnastiksalen, mens vi sagde lyde eller kravlede på gulvet eller bare løb af sted, så var han rigtig i sit es og indimellem kunne han næsten blive helt opstemt og vild og så kunne han godt finde på at tjatte til de andre børn. Mest forbi han bare blev grebet af stemningen.

Til allersidst på redskaberne frem og så blev der bl.a. lagt en stor madras under ribberne og det var Gustav helt vild med, så kravlede han op og hoppede ned. Der var også mulighed for at gå på line. Først virkede han meget usikker på det, men så så han de lidt større børn og vupti så kunne han også gå på line (mens mor holdt i hånden).

Vi har været til lægen med Gustav for at få hans øre tjekket, bl.a. fordi vi tænkte, at der kunne sidde noget at genere, når han nu reagerede som han gjorde i vuggestuen. Der var dog ikke noget at komme efter og lægen synes, at han havde væsentligt bedre øre end man kunne forvente af en på hans størrelse. Så det var altså rigtigt rart at få at vide.

Vi talte også med lægen om hans sprog eller mangel på samme, men umiddelbart var han nu ikke bekymret og mente, at det nok skulle komme inden længe. Det er nu egentlig også vores egen fornemmelse, men det var alligevel rart at få det drøftet med lægen.

Så alt i alt går det bare smadder godt, hvilket vi er utrolig glade for.

Tilbage til forsiden